Træt af tøjkriser? Sådan skaber du en fuldendt garderobe
Tøjkriser: Vi kender dem alle sammen, og vi kan vist hurtigt blive enige om, at tøjkriser er superfrustrerende. Men faktisk så kan tøjkriser godt undgås ved at skabe en fuldendt garderobe, og der findes et par gode råd til, hvordan du gør, hvilket du heldigvis kan blive meget klogere på lige her.
Ud med det du ikke bruger
Hvornår har du sidst ryddet ud i din garderobe? Tøjkriser opstår generelt fordi, vi ikke synes, at vores garderobe indeholder noget brugbart tøj. Hvis det er ved at være meget længe siden, at du sidst har sorteret ud i dit tøj, kan det altså være et godt sted at starte.
At rydde ud i dit tøj giver dig et bredt overblik over dit tøj, så du nemt kan finde ud af, om der er nogle helt basale items, som du mangler i din garderobe. Alt det, du ikke bruger, skal du smide ud, så det ikke fylder i din garderobe.
Tøj til alle anledninger
En fuldendt garderobe består af tøj til mange forskellige anledninger, herunder både arbejde, skole, hverdag, fest med videre. Du bør også altid have afslappende tøj i form af eksempelvis hættetrøjer til damer. Hvis du sørger for at have tøj til alle disse anledninger, så kan du minimere risikoen for en tøjkrise i fremtiden.
Shop nyt – men med omtanke
Når du ved, hvad du mangler, førend din garderobe er fuldendt, så skal du på jagt efter nyt tøj. Men når du shopper nyt, bør du shoppe med omtanke. Det vil sige, at du skal vurdere, hvorvidt du rent faktisk kan bruge det pågældende stykke tøj i lang tid frem, og om det passer til din stil og det tøj, du allerede har i din garderobe. Dermed undgår du også at fylde din garderobe med det ene fejlkøb efter det andet.