Sådan kan du også bruge sommertøj til efteråret
Der er næsten ikke nogen større tøjkrise, end når du er nødt til at pakke dit skønne sommertøj væk, fordi det bliver for koldt til fortsat at gå i det. Men måske behøver du ikke at gøre det, så snart kalenderen siger efterår. For hvis du tænker lidt mere over det, så vil det måske være muligt for dig at få glæde af dit sommertøj lidt længere. Læs med her, og få nogle ideer til, hvordan du kan bruge dit sommertøj til efteråret.
Sådan bruger du de korte kjoler
Selvom korte kjoler måske umiddelbart lægger op til at have bare ben, så er det ikke den eneste måde, du kan style dem på. Har du fundet en smuk, kort kjole, eksempelvis fra Astrid Frank, så er der faktisk flere måder, du kan forlænge dens levetid på.
Når vejret slår om, handler det i første omgang om at sørge for at holde varmen. Der er flere måder, du kan eksperimentere med at gøre det på.
På benene kan du blandt andet vælge et par elegante nylonstrømper. Jo højere denier, du vælger, des bedre vil de kunne holde på varmen.
Dertil kan du også eksperimentere med at kombinere en kort, elegant kjole med et par lange støvler. Selv hvis stilen ikke umiddelbart er den samme, så kan kombinationen nemt gøre noget interessant for helhedsindtrykket.
Husk de varme underlag
Noget af det bedste, du kan gøre, når du vil holde varmen bedre, er at klæde dig med gode, varme lag under tøjet. Det kan være en gode måde at holde varmen på, netop fordi det ikke kan ses, hvis du vælger de rigtige former for undertøj.
Du skal selvfølgelig først og fremmest sørge for, at du vælger undertøj i former, der ikke vil kunne ses under dit øvrige tøj.
Har du for eksempel en nedringet bluse på, så sørg for at have en nedringet undertrøje liggende. På samme måde findes der også eksempelvis stropløse undertrøjer og mere endnu.
Det kan i øvrigt være en hjælp at fokusere på varmere lag på de steder på kroppen, der ikke er eksponerede. Det vil nemlig stadig hjælpe på at holde på kropsvarmen, selvom du ikke er helt pakket ind i tøj.
Skulle du så have behov for lidt mere end det, så sørg for også at have nogle gode ydre lag med dig, i form af en god frakke eller et varmt halstørklæde.