Hvorfor er mine sikkerhedssko ubehagelige at have på?

Din fod har 26 knogler og mindst 100 muskler og led. Når du skifter sko, så ændrer du også ofte den måde, hvorpå din fods detaljerede struktur får lov til at udfolde sig. Når vi gennem vores sko frihedsberøver vores fødder kan det derfor nogle gange komme til at gøre ondt eller føles ubehageligt. Og det er der forskellige grunde til hvorfor. 

I denne artikel kigger vi lidt på, hvorfor vi nogle gange kan døje med de sikkerhedssko vi har på og at der faktisk ikke skal så meget til for at afhjælpe problemet. 

Det er okay at stille spørgsmål til dine sko

Sjovt nok putter vi ofte vores fødder i sokker og sko og så glemmer vi lidt, at de er der. Efter et stykke tid mærker vi eventuelt, at det er ubehageligt eller ligefrem gør ondt, men tænker så, at det måske går over. Men i stedet for at se om foden tilvænner sig, så kan du også gøre et par andre ting for at få det bedre. 

Hvis du ikke har sygdomme eller skavanker, så bør din første mistanke faktisk gå til dine sko, når du begynder at få ondt i fødderne. Der er stadig en del sikkerhedssko på markedet, som ikke er lige så behagelige at have på som almindelige sko.Her fortæller vi om, hvorfor dine sikkerhedssko kan give dig ubehag.

Man kommer længst med langsom tilvænning 

Hvis det er første gang, at du bruger sikkerhedssko, så kan det godt føles underligt og anderledes alt efter hvilke sikkerhedssko du har udvalgt til dine fødder. At det føles anderledes er i sig selv ikke et problem. Og med lidt langsom tilvænning, så kan det sagtens ende med at være de bedste sko du har anskaffet dig. 

Det er altid en god ide, at have en lille plan for, hvordan du skal tilvænne dig dine nye sikkerhedssko. Tag eventuelt et par gamle sko med på arbejde, så du kan nøjes med at bruge dine nye sikkerhedssko nogle få timer af gangen den første uge. Normalt tager det ikke lang tid før dine nye sikkerhedssko har tilpasset sig dine fødder og vice versa. 

Hvis du ikke føler, at det bliver en behageligt oplevelse at have dine sikkerhedssko på, så er det et par ting du måske skal undersøge. 

Du skal passe godt sammen med dine sikkerhedssko

Hvis du har købt en sko, hvor den er en smule for lille og din fod føles lidt presset sammen, så kan du gå længe i dem, uden at det bliver bedre – tværtimod. Det samme er gældende, hvis dine sikkerhedssko er for store. Det er vigtigt for din komfort, at dine sikkerhedssko har den rigtige størrelse, så du føler at de støtter dine fødder på behagelig vis. 

Alt efter hvilket arbejde du skal udføre og hvordan du arbejder, så er der en sikkerhedssko, der opfylder dine behov bedst. En sikkerhedsko kan være utrolig god til at støtte dine ankler og akilleshæl, men kan genere dig, hvis du har et arbejde, hvor du ofte skal bøje ned i ankler og ben. En anden sikkerhedssko er måske lavet af et materiale, der er mindre fleksibelt end hvad du har brug for med hensyn til bevægelighed. 

Dine sikkerhedssko skal støtte og beskytte dig i dine specifikke opgaver, og du kan købe lige netop den type, der gør det allerbedst for dig. Og så kan det sagtens ende med at være de mest behagelige sko du nogensinde har haft.