Hvordan opnår man en sporty stil?
Feminin, maskulin, hippie, punk, klassisk, spraglet… der findes mange adjektiver til at karakterisere forskellige stile, når det kommer til mode. Disse vidner om, hvor bredt et spektrum, der findes, når det kommer til forskellige måder at klæde sig på. Blandt de mange stilarter kan der være stor forskel på, hvad der er på mode, og hvad der er mindre udbredt, men én tøjstil, som nærmest aldrig forsvinder helt fra modeverden, er den sporty stil. Sportens verden har nemlig historisk haft en stor indvirkning på moden gennem tiden, og det gælder stadig i dag. Læs med her og bliv inspireret til selv at inkorporere sporty elementer i dit klædeskab.
Gå efter bestemte mærker
Hvis man ønsker at opnå det sporty look, så er det en stensikker løsning at gå efter sporty mærker. Der findes nemlig et hav af mærker, som har både produkter i deres sortiment, der kan fungere både til at dyrke motion og til hverdag. Du kan for eksempel shoppe Adidas hos Intersport, som er et yderst populært og anerkendt mærke, der i den grad kan give dit sporty udtryk et nøk op. Mange mærker har diverse sportslige silhuetter og materialer, som giver deres tøj et autentisk sporty udtryk.
Husk tilbehør for det fulde look
For at nå helt i mål med din sporty stil, så er det en god idé at tage sko og tilbehør med i dine overvejelser. Dette er nemlig prikken over i’et, der samler og fuldender hele looket. Du kan for eksempel vælge at bære en sportslig kasket på hovedet, eller hoppe i et par ultrasporty sneakers for at opnå det rette udtryk. På den måde sikrer du dig nemlig, at du er grundig og ser gennemført ud fra top til tå. Dyk derfor ned i sportens verden med sportsinspirerede items for at hoppe med på bølgen.