Hvilken frisure passer bedst til dig?

Frisørerne må endelig åbne igen, og det er på tide at vi alle sammen kommer af med vores Corona-hår! Men vores hår er efterhånden blevet så langt, at vi slet ikke kan finde den oprindelige form mere – men det betyder bare, at du endelig kan få den frisure, der passer bedst til dig. Vi har her samlet nogle tips til, hvordan du finder frem til den perfekte frisure til dig ud fra din ansigtsform.

Rundt ansigt

Hvis du har et rundt ansigt, bør du gå efter en frisure med fylde på toppen. Det giver nemlig en illusion om at du har et længere ansigt. Du kan også gå efter langt hår, længere end til købelinjen – og så er det altid en god idé med en masse etager, så du ikke har en masse hår på tiden af hovedet. Derudover kan du også fint lave en sideskilning, så du holder panden fri for hår. Hold dig generelt fra pandehår, medmindre du går efter den længere og blødere model.

Firkantet ansigt

Hvis du har et firkantet ansigt, bør du gå efter krøller (eller blot bølger) omkring dit ansigt for at give et mere blødt indtryk – gerne ikke kortere end omkring kæbelinjen. Du kan også sagtens bære kort hår. Husk dog en smule længde i det øverste af håret, da du ellers godt kan komme til at se en smule maskulin ud. Du kan også sagtens bære en sideskilning med lidt længere pandehår – og så kan du også sagtens bære et langt hår med masser af etager, der starter et lille stykke under kæben.

Ovalt ansigt

Det ovale ansigt er kendt som den mest harmoniske ansigtsform, og det betyder, at du faktisk kan eksperimentere med alverdens frisurer og længder. Det betyder, at du kan fokusere på at fremhæve det bedste ved dit ansigt. Du kan få alt fra kort til langt hår, pandehår, krøller eller bølger. Det hele er faktisk op til dig – og dit mod naturligvis.

Aflangt ansigt

Hvis du har et aflangt ansigt, bør du helt sikkert gå efter pandehår. Det gemmer det øverste af dit ansigt væk – og det er flatterende for dig, der har en lang pande. Du kan også fint klare en skarp page, der slutter lige over kæbelinjen, da det skaber illusionen af et bredere ansigt. Derudover er køller også et godt bud til dig. Det giver fint med fylde i siderne og gør dermed dit ansigt mere harmonisk.

Hjerteformet ansigt

Hvis du har et hjerteformet ansigt, har du mange muligheder. Fokus skal dog her være på at nedtone hagen. Det kan f.eks. gøre med pandehår, især den længere model, som går ned over øjenbrynene eller starter i siden og løber ned over panden. Det tager nemlig fokus væk fra dit hageparti – og så dækker det også fint en stor pande. Du kan også bære en page. Husk dog på at den ikke må være kortere end til hagen. Derudover er det generelt en god idé med en masse fylde forneden – gerne mest omkring hagen, så det skaber harmoni.

Er du klar til at tage forbi frisøren? Book en tid til din nye frisure hos denne frisørsalon i Kolding.