Gå på opdagelse i Smilets By
Om Aarhus virkelig er ”verdens mindste storby”, som de mest lokalpatriotiske ærkeaarhusianere hævder, eller snarere ”verdens største provinshul” som den spøgefulde replik nogle gange lyder, er nok op til øjnene, der ser. Men at byen velfortjent tituleres Smilets By, kan de fleste, der kender byen eller har besøgt den nok være med på. For der er en særlig charme over den blanding af storbypræg og provinsstemning, man nok næppe finder andre steder i landet. Vil du holde dig orienteret om, hvad der foregår i Aarhus, så læs mere her.
Kultur, mad og shopping i rå mængder
En gåtur i byens charmerende latinerkvarter giver nok det mest klassiske billede af, hvad Aarhus handler om. Med sine toppede brosten og utallige caféer og unikke småbutikker i velrenoverede, gamle ejendomme, er det svært at forestille sig, at kvarteret en gang var nedslidt slum, men siden blev byfornyet op i en klasse, der har fået de mest købestærke investorer til at kaste deres kærlighed på (og penge efter) de smukke gamle ejendomme. Her finder du blandt andet nogle af byens ældste caféer og et varieret udvalg af shoppingmuligheder i butikker, der er alt andet end high street. En klassiker er også Aarhus Å, der byder på en lang promenade af caféer og restauranter med et varieret udvalg af gastronomiske oplevelser.
Fadbamser og finkultur
Den jyske hovedstad, der med sine 285.000 indbyggere kan kalde sig landets næststørste by, er blandt andet notorisk berømt – eller berygtet, om man vil for den årligt tilbagevendende, der samler et broget billede af kulturlivets mange facetter. Her kan du i løbet af en og samme bytur opleve alt fra installationskunst i byrummet til swingende traditionel jazzmusik under teltdug og med fadbamser i rigelige udskænkninger. Her møder det finkulturelle virkelig det folkelige, og det indrammer måske meget godt, hvad byen handler om.