Skab rum til afslapning med en lækker lænestol
Kunne du godt tænke dig at kunne slappe ordentligt af, når du kommer hjem fra arbejde? Hvis du er vant til at sætte dig ved stuebordet eller ved køkkenbordet, er det ikke sikkert, du helt klarer at slå hjernen fra og komme ned i gear. Omvendt er det også en risiko at sætte sig på sengen, hvis du ved, du skal i gang igen i løbet af eftermiddagen.
Som en god mellemstation, kan det godt betale sig at kigge på lænestole. Med en lænestol har du mulighed for at indrette et hjørne i hjemmekontoret eller i stuen, hvor du med en lampe med godt lys kan skabe et sted, der er perfekt til at læse i en god bog eller lytte til musik, hvis det er det, der kan få dig til at slappe af. Det kan være et sted, hele familien kan bruge som pitstop.
Hvilken lænestol skal man vælge?
Det er aldrig nemt, hvis man skal lave om i indretningen. Er det et stort rum, hvor du har plads til meget, bliver opgaven måske lidt nemmere, men har du et trangt rum, er det svært at finde ud af, hvordan tingene bedst passer ind.
I små lokaler giver det mening at kigge på lænestole, der ikke fylder så meget i landskabet. Der findes relativt simple stole, der følger den skandinaviske minimalisme, og omvendt kan man også få noget større drejestole, der måske passer ind som supplement til et sofaarrangement, I allerede har.
Det er desuden relevant at kigge på, hvilken farve, stolen skal have. Er I klar på en frisk farve, der skiller sig lidt ud fra resten af lokalet, eller vil I hellere holde jer til noget mere neutralt, så det altid kan passe ind, uanset hvor den står? Det samme gælder selve materialet, der også kan have stor indflydelse på lænestolens udtryk.