3 staples der kan redde den værste hårdag og hvorfor
Vi har alle haft en dag, hvor det føltes som en forbrydelse at gå udenfor på grund af den fuglerede, man gik rundt med på sit hoved. Du er ikke alene. Det er hårde tider, men der er heldigvis mulighed for at fikse det og gøre situationen bedre. Det kræver blot, at du ved, hvad du skal ty til, når du opdager skrækkeligheden. Så læs med her for næste gangs skyld.
Første: Glattejernet
Vågner du men hår ud til alle sider? Hår der er blevet bukket på en underlig måde, mens du har sovet, eller endnu værre; pandehår der stritter ligeud? køb glattejern ghd, så du er klar til at takle de forvildede hårtotter. Husk at benytte varmebeskyttelse, når du stryger dit hår.
Anden: Katten i hatten
Vågner du med mere fedtet hår, end du regnede med at gøre? Tørshampoo kan gøre lidt, men hvis skaden først er sket, er det bedst at finde en måde, hvorpå du kan skjule hele molevitten. Det er her hatten kommer dig til hjælp. Om det er kasketten, beanien eller måske en turban, er helt op til dig og din personlige stil. Det fedeste er, at du med sikkerhed kommer til at se endnu mere cool ud, end hvis hatten var blevet hjemme.
Tredje: Glem køkkenelastikken
Med dette menes der ikke, at du skal bruge dine køkkenelastikker i håret. For hulan, nej! Det er netop den slags dårlige ideer, der forårsager dårlige hårdage. Gode elastikker er det, vi leder efter. Hav altid en elastik med i tasken, hvis du skulle få det varmt eller blive irriteret over dit hår. En elastik kan bruges på så mange måder. Du kan fikse dit hår dagen inden ved at flette det, inden du går i seng. Du kan give det spændende bølger ved at sove med knold, eller du kan lave en simpel hestehale. Go!